Allan Jensen Mariann Jensen Düring Michael Holm Hansen Tage Klee Velkommen
Om Næstved Kunstforening
Medlemskab
Udstillinger/Arrangementer
Aktuel udstilling
Skoletilbud
Fotoarkiv
Publikationer
Links
Kontakt

Aktuel udstilling:

Næstved Fotoklub


24. august - 19. september 2024

Kunstforeningen udstiller i samarbejde med Næstved Fotoklub værker af foreningens medlemmer. Se udstillerliste på side 6. Næstved Fotoklub samler mennesker, som ønsker at arbejde med fotografi sammen med andre. Klubben søger at skabe rammer, som gør det muligt for dem, der vil, at blive bedre fotografer.
Derfor arrangerer klubben fotokonkurrencer, fototure, fotoudstillinger, foredrag og møder om fotografi. Desuden skaber klubben rammer for venskabeligt samvær blandt klubbens medlemmer, hvor der gennem saglig billedkritik udveksles råd og vejledning om fotografi. .

Næstved Fotoklub blev dannet i 1941 af en gruppe mennesker, der på trods af besættelsen insisterede på at få plads til deres passion for fotografi. I dag har klubbens medlemmer den samme passion for gode billeder i en verden med flere billeder end nogensinde. De tekniske muligheder er helt anderledes nu end i 1941 og selv den billigste smartphone kan tage teknisk fremragende billeder. Men det er ikke alene teknikken, der afgør, om et billede er godt og brænder sig fast i bevidstheden. Faktisk kan man ikke helt præcist afgøre, hvad det er, der gør et billede godt, men nogle gange, så er den der bare. I fotoklubben vil vi gerne skabe flere af den slags oplevelser.

Faktaboks om det gode billede

Det er ikke en eksakt videnskab, men egenskaberne ved et godt billede er bl.a., at det

I mere end 40 år har klubben haft lokaler på Grønnegades Kaserne Kulturcenter, hvor der er møde hver torsdag aften. Derudover arrangeres ture til fotogene lokaliteter, hvor deltagerne kan få en fotosnak og inspirere hinanden til det bedste udbytte af motiverne. Klubben arrangerer en række udstillinger hos virksomheder og institutioner, hvor klubbens medlemmer kan vise deres billeder. Hvert år på kulturnatten i Næstved har Næstved Fotoklub en stor udstilling i Gamle Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter..

At måle sig med de bedste Før eller siden får man som fotograf lyst til at måle sig med de bedste. Derfor deltager Næstved Fotoklub hvert år i den landsdækkende nationale fotokonkurrence sammen med landets mange andre klubber organiseret under Selskabet for Dansk Fotografi. Derudover får adskillige medlemmer løbende fotografier antaget og præmieret ved censurerede fotoudstillinger i de andre nordiske lande og i det øvrige udland. Det kan være et stort skridt at sende billeder til en internationalt anerkendt fotokonkurrence, hvis man er helt alene med sit fotografi. Men som medlem af Næstved Fotoklub kan man prøve sig frem i klubbens konkurrencer. Kan man få anerkendelse for sine billeder i den kreds, så kan det også opnås på nationalt og internationalt niveau..

Til udstillingen hos Næstved Kunstforening har Næstved Fotoklub gjort sig umage for at udvælge et udsnit af de bedste billeder, som klubbens medlemmer har skabt i de senere år. Ambitionen er at vise, hvor bredt fotografiet spænder, og hvad fotografiet kan udover den umiddelbare tekniske registrering. .

Fotoudstillingen er derfor en oplevelse, hvor der er tænkt lidt dybere over, hvordan billederne skulle tages, bearbejdes og vises frem. Næstved Fotoklub håber, at udstillingen vil give de besøgende en visuel oplevelse, der rækker lidt længere end tidens mange flygtige billeder. Man kan forvente at få inspiration til sine egne fotografier med kamera eller mobil. Man må også forvente at blive provokeret eller overrasket. ”Vi er stolte over, at vi er blevet inviteret til at udstille hos Næstved Kunstforening. Det er den helt rigtige udfordring for os. Vi har derfor gjort os umage og kan præsentere en fotooplevelse på højt niveau til alle, der er glade for at se på billeder”, siger Allan V. Jensen, formand for Næstved Fotoklub

Man kan kontakte klubben på hjemmesiden www.naestvedfotoklub.dk eller ved henvendelse til formand Allan V. Jensen, avjensen@posteo.net, tlf. 9389 8130


Udstillerliste
Mariann Jensen Düring (Elefant), Dorte Sandorff, True Larsen, Karsten Madsen, Tage Klee (Bygning), Michael Johansen, Freddie Hansen, Erik Jensen, Leif Koth, Allan V. Jensen (Duer), Benny G. Larsen, Kenneth Nøhr, Per Gade Gyldenkærne, Poul Jensen, Michael Holm Hansen (Siv)